Håndtering af fosfor under ny fosforregulering - fjerkræ

Formålet med projektet er at sikre fjerkræbedrifterne de bedste muligheder for at tilpasse sig de nye fosforlofter herunder sikre, at dokumentationen for fosforudskillelsen fra fjerkræ er fagligt robust. Projektet gennemføres i videst muligt omfang i et samarbejde med eksperter fra de øvrige husdyrgrene og planteavl. Der fokuseres på at beskrive økonomisk bæredygtige teknologier til bedre fordeling af fjerkrægødning, muligheder for at reducere udskillelsen af fosfor i husdyrgødning og opbygge systemer, der gør det muligt at anvende egne data fra bedriften i reguleringen. Der fokuseres også på dokumentationen for udskillelsen af fosfor fra fjerkræ (normtallene), herunder ses på fosforindholdet i dyrene inkl. æg. Der inddrages viden fra eksperter fra lande med erfaring i avancerede systemer til overvågning og dokumentation af fosforudskillelse fra fjerkræ, ligesom eksperter fra avlsfirmaer og foderleverandører inddrages.